HER KAN DU LÆSE OM:

FADEREN

HJERNEKASSEN

HESTENS FRANSKE TEATERBAR

SPISETILBUD

FADEREN

Efter det veloverståede gæstespil, monologen BABETTES GÆSTEBUD med Anders Ahnfelt-Rønne, er der nu dømt kønskamp på Hestens overetage i form af Strindbergs FADEREN.
Selvom det er et skuespil, som har 125 år på bagen, kunne noget tyde på, at historien om den stærke mand, der tvinges i knæ af den stærkere kvinde, er mere aktuel end nogensinde. Publikum går stor-debatterende herfra, og i pressen er forestillingen blevet omtalt som både ”bevægende” (Information) og ”fuld af strømstyrke og sprængkraft” (Weekendavisen).
Vi kan allerede se, at der skal tændes for de røde lygter adskillige aftener i spilleperioden, men det kan stadig lade sig gøre, at få plads.

OM FADEREN
Medvirkende: Peter Gantzler, Charlotte Fich, Elsebeth Steentoft, Henrik Prip, Silke Biranell og Simon Sears Instruktion og scenografi: Henrik Prip

Spilleperiode 21. sept. – 27. okt. 2012. Der spilles hverdage kl. 20 og lørdage kl. 17.

Billetter kan købes elektronisk HER

HJERNEKASSEN

Billetsalget er også i fuld gang til sæsonens HJERNEKASSEN-arrangementer. En HJERNEKASSE-aften arrangeres af hjerneforskeren Peter Lund Madsen og består af underholdende og inspirerende foredrag á 20 minutter fra fire engagerede foredragsholdere, som hver fortæller om netop deres speciale.

Foredragsholderne er nye hver gang, så kommer man til alle arrangementerne, får man en meget bred viden indenfor alt mellem himmel og jord. HJERNEKASSEN har også eget orkester som underholder undervejs.

Den næste HJERNEKASSE løber af stabelen torsdag d. 13. dec. 2012 kl. 20.
Billetter koster 125,-/stk. og kan bestilles HER

FRANSK TEATERBAR

De snack-sultne og de tørstige kan fremover forsyne sig i teatrets nye, hyggelige bar, som har et sortiment af lækre sager såsom håndlavede Marmelons de Venus-chokolader, Pastis, café creme, Kronenbourg-øl, fransk nougat mm.
Baren er åben på forestillingsdage fra en time før forestillingsstart til en time efter forestillingen.

SPISETILBUD

For de gæster, som ønsker at kombinere en tur i teatret med et lækkert måltid mad, har Hesten indgået et samarbejde med vores dejlige nabo, Restaurant Hing’s, som både har en afdeling for kinesisk cuisine og for japansk sushi. Her kan man ved fremvisning af billetter få 10 % i rabat på regningen.

Se menuer HER
For bordbestilling: info@hing.dk / Sushi: 33 21 23 32, Cuisine: 33 21 41 45.

De kærligste hilsner og prust fra
Hesten