GÆSTESPILLET ‘LYSTSPIL’ (OG DE STORE HATTE) ER FLYTTET IND PÅ HESTEN
FIND BILLETTER TIL FORESTILLINGEN HER
I denne uge har vi budt Scene42 velkommen med gæstespillet LYSTSPIL – Et imaginært portræt af Kirsten Walther, som spiller på Hesten fra d. 20. – 29. april. På scenen finder man Lotte Munk og Christian Damsgaard. Året er 1987. Kirsten Walther ankommer som så ofte før til prøve på en rolle. Premieren nærmer sig med hastige skridt og hendes stjernestatus gør, at virkeligheden uden for prøverummet presser sig på. For at få fred flygter Kirsten ind i rollen som den prostituerede ”Julia”. Arbejdet med Julias fiktive liv fremkalder et stigende ubehag og en uro hos Kirsten, der bringer hende ud af balance. Hun får sværere og sværere ved at skelne imellem fiktion og virkelighed.
Vi glæder os!