MARIA VINTERBERG VINDER ÅRETS REUMERT 2021
Og Årets Reumert går til: MARIA VINTERBERG for iscenesættelsen af MENS VI VENTER PÅ GODOT på Teatret ved Sorte Hest!!!
Jublen og glæden her på Hesten vil overhovedet ingen ende tage ovenpå i går aftes, hvor vores egen kære teaterchef modtog Danmarks største scenekunstpris i kategorien Årets instruktør 2021!
Prisen, hædren og æren får hun for sin iscenesættelse af Samuel Becketts absurde klassiker MENS VI VENTER PÅ GODOT med Nicolas Bro, Mads Wille, Steen Stig Lommer, Kristoffer Helmuth og Olga Matthiesen.
Reumert-juryens begrundelse lyder:
“Becketts absurde teaterunivers er nærmest helligt. Alligevel lykkedes det Maria Vinterberg at vække teksten til live, så dens meningsløshed fik genklang af coronaens isolation og melankoli. Det ikoniske træ skrumpede, og slapsticknumrene voksede legende musikalsk. Gentagelserne var så subtile og humoren så sort, at vi følte os spejlet, mens vi ventede …
MENS VI VENTER PÅ GODOT spillede fem totalt udsolgte uger i efteråret 2020 og får repremiere 8. januar 2022.