GODNATHISTORIER 7. JUNI KL. 21.30: DAN TURÈLL + HALFDAN E LIVE
Vi har allerede været inde på det, men god nyhed kan jo ikke nævnes for tit. GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET er tilbage, og vi åbner tirsdag 7. juni kl. 21.30 med uddrag af koncertforestillingen Dan Turèll + Halfdan E Live.
Tag et godt liveorkester, sæt det på en teaterscene midt i en film og tilsæt rekvisitter, regi, lys og magi – så har du Dan Turèll + Halfdan E Live. En unik blanding af musik og beatlyrik, som vækker det populære samarbejde mellem den legendariske digter Dan Turèll og den musikalske troldmand Halfdan E til live på scenen.
Halfdan E har allieret sig med en af vores særlige hestevenner, skuespiller Mads Wille, som i suveræn stil giver stemme og temperament til de udødelige digte. Desuden er der musikalsk opbakning fra Søren Siegumfeldt (blæs) og Lars Terkelsen (keys).
Som altid koster GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET gratis, og man skal ikke reservere plads – bare duk op (gerne i god tid). Og hvis man ikke lige når at kapre sig en stol, så kan man altså sagtens stå op undervejs.
Vi glæder os til at se jer første gang tirsdag 7. juni kl. 21.30.
LÆS MERE HER
Foto: Lars Terkelsen / Artwork: Jenz Koudahl