7. – 10. JUNI kl. 20.00: HISTORIEN OM EN SOM HED ENSOMHED

 In Ikke kategoriseret
I disse CPH STAGE-dage byder vi jo ind med GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET i skumringen fra på tirsdag 7. juni. Men hvis man stempler ind liiige lidt tidligere på aftenen, kan man faktisk også opleve en corona-monolog med skuespiller Morten Holst i foyeren 7.-10. juni kl. 20.00.
HISTORIEN OM EN SOM HED ENSOMHED af Tomas Lagermand Lundme er en absurd komedie, der fortæller hudløst om de prøvelser og konsekvenser på godt og ondt, som corona og nedlukningen af samfundet har haft for hvert enkelt menneske. Forhold bliver til forbehold, og særlige hensyn bliver til meget mere end 2 meters afstand. Der er plads til både håb, sorg og smertelige erkendelser, når håndsprit, visirer, afstand, øde gader og længslen efter kærlighed former en række bemærkelsesværdige optrin for hovedpersonen. Christoffer Berdal har sat i scene.
Gratis adgang og ingen pladsbestilling. Monologen varer ca. 40 min., og så kan man passende blive hængende i nabolaget og få sig en godnathistorie kl. 21.30.

LÆS MERE HER

Søg

Thumbnail BEAUVOIR. Foto: Robin SkjoldborgGODNATHISTORIER TIL NABOLAGET