NYHEDSBREV – MAJ 2023: MERE GOD GODNATSTEMNING PÅ HESTEN

 In Nyhedsbreve

Selvom vi for nylig har udvidet gesjæften med indendørs godnathistorier om vinteren, så skal ingen skam snydes for vores stemningsfulde udendørs forårsfornøjelse:

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET

For fjerde år i træk rydder vi kalenderen på ovennævnte aftener, hvor vi opstiller 50 stole til publikum udenfor på vores p-plads ved Platanvej 31. Når tusmørket sænker sig, slår vi portene op til vores lille teaterkontor og skaber – hokuspokus – en magisk intimscene med kulørte lamper.Her kigger skiftende kunstnere forbi for at læse en godnathistorie eller synge et par godnatsange i den lyse aften. I år har vi fokus på litteraturens vej til scenen, og programmet er en særligt udvalgt blanding af skønlitteratur og teatertekster, podcast og musikalske indslag (se mere her).

Der er som altid ganske gratis adgang, og publikum sidder under den åbne himmel med masser af frisk (københavnsk) luft. Vi har varme plaider til de forfrosne og paraplyer i tilfælde af regn, og undervejs byder vi på en kaffe eller te og lidt godt til de søde tænder (andre forfriskninger kan købes i baren).

Starten går for det meste kl. 21.30, men 30. maj og 8. juni begynder løjerne allerede kl. 21.00. Man skal ikke bestille plads, men bare dukke op (gerne i god tid) – og hvis man ikke når at kapre sig en stol, er man yderst velkommen til at se med fra stående.

Vi glæder os som ti vilde heste til at byde det lokale godtfolk, hundeluftere, aftenturgængere og tilfældige forbipasserende fra nær og fjern velkommen til endnu mere god godnatstemning i vores hjørne af Vesterbro og Frederiksberg.

 

LÆS HELE NYHEDSBREVET HER

Søg

Caspar Eric og Naja Marie Aidt. Foto: Fryd Frydendahl og Mikkel Tjellesen