NY FORESTILLING PÅ HESTEN: FRK. MARGUERITE

 In For-omtaler, Nyheder

FRK. MARGUERITE
En vaskeægte magtdemonstration
15. feb – 15. marts 2025
https://www.sortehest.com/forestillinger/frk-marguerite-2025/

”Vi skal alle dø”, hvisker frk. Marguerite i al sin festlige magt og vælde, mens hun i sit skamløse tyranni hiver skeletter ud af skabe og dækker den kulsorte tavle med uartige eder og forbandelser.

Frøkenen svinger jernnæven og udstiller selve grundstenen i den totalitære styreforms anatomi, hvor ingen er fritaget fra at underkaste sig hendes vilde humørsvingninger og monstrøse udbrud.

I FRK. MARGUERITE af Roberto Athayde spiller Sarah Boberg den ikoniske rolle som lærerinden, der på sit glade vanvids rand inviterer os til undervisning i et kulørt udvalg af hendes hovedfag. Der er lagt i kakkelovnen til en absurd rusketur i teatermørket med denne lille perle fra den store verdensdramatik.

Medvirkende: Sarah Boberg m.fl.
Manuskript: Roberto Athayde
Iscenesættelse: Maria Vinterberg
Scenografi: Marianne Nilsson
Skræddersal: Mikael Jensen
Oversættelse: Peter Poulsen
Forlag: Folmer Hansen Teaterförlag AB

Billetterne er netop sat i salg:

 

KØB BILLETTER TIL FRK. MARGUERITE HER

 

Vi håber, at alle vil tage godt imod FRK. MARGUERITE, der afløser forestillingen VITA – ALTSÅ ANDERSEN, som teatret har været nødsaget til at aflyse af rettighedsmæssige årsager. Vi beklager al eventuel ulejlighed for publikum i den forbindelse.

 

 

 

 

 

Søg

DEFINITIONSMAGTEN. Foto: Mikkel Baden-JensenDON'T MENTION THE WAR by HIT International Theatre Arts / Move the North