SKÅL I COGNAC OG LAD EN HYGGEAFTEN FRA HELVEDE BEGYNDE 19. SEPTEMBER

 In Ikke kategoriseret

På Hesten er slutspurten sat ind, og alle kræfter er samlet om at lægge sidste hånd på første opsætning af Edward Albees HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF?

Iben Hjejle, Jakob Cedergren, Lue Støvelbæk og Marie Reuther udgør den vilde skuespillerkvartet, som har luppen stift rettet mod denne store nyklassiker i teaterchef Maria Vinterbergs iscenesættelse.

Scenograf Marianne Nilsson har forvandlet vores lille scenerum til et petroleumsblåt akademikerhjem med bøger fra gulv til loft og en yderst velassorteret hjemmebar. Skål i cognac m.m. og lad en hyggeaften fra helvede tage sin begyndelse 19. september 2024.

Vi skulle hilse fra Hestens egen mule og sige, at der ikke er så mange billetter tilbage, som der har været. Så måske skal man ikke vente for længe med at slå til her:

KØB BILLETTER TIL SPILLEPERIODEN HER

Søg

EDWARD ALBEES HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF? På billedet (fra v): Marie Reuther, Jakob Cedergren, Iben Hjejle, Lue Støvelbæk. Fotograf: Robin SkjoldborgIben Hjejle. Fotograf: Robin Skjoldborg. Teatret ved Sorte Hest 2024.