Poesiens hus og Teatret ved Sorte Hest præsenterer
POESI PÅ HESTEN
21. september 2018
Kl.17.00
BILLETTER KØBES I DØREN 50,-kr.
OPLÆSNING – SCENISK UNDERSØGELSE – TALK
Teatret ved Sorte Hest åbner dørene op for to eksperimenterende kunstnermøder mellem scenekunstnere og digtere. Digterne vi præsenterer er: Nanna Storr-Hansen og Ursula Andkjær Olsen.
Hvad sker der når man iscenesætter ikke-dramatisk tekst? Hvad kan den iscenesatte tekst, som den læste og oplæste tekst ikke kan?
Digterne Nanna Storr-Hansen og Ursula Andkjær Olsen, har begge det til fælles, at de skriver sig ind i et menneskes forhold til naturen. Derfor har vi inviteret dem ind i huset. Under arrangementerne læser digterne op, og der laves en scenisk undersøgelse af teksterne. Til sidst vil der være en kunstnersnak, som modereres af cand.mag i dansk, Louise Rømelig, hvor vi diskuterer temaerne for teksterne og taler om det kunstneriske arbejde med at åbne en ikke-dramatisk tekst op og vække den til live i skuespillerens krop.
Baren vil være åben og deltagelse i arrangementet koster 50 kr. i døren.
Program for POESI på HESTEN:
Fredag d. 21. Sept. kl. 17.00: Ursula Andkjær Olsen læser op. Instruktør Amanda Linnea Ginman og en skuespiller, laver en scenisk undersøgelse.
NYHEDER // POESI PÅ HESTEN
- TILLYKKE TIL IBEN HJEJLE SOM ER NOMINERET TIL TEATERPOKALEN 2024Så var det jo også i dag, at nomineringerne til Teaterpokalen 2024 [...]Read more
- TRE MÅNEDER TIL PREMIEREN PÅ FRK. MARGUERITE MED SARAH BOBERGSå er der altså kun tre måneder, til man atter kan møde Reumertvinder [...]Read more
- UHYGGEN BREDER SIG PÅ HESTEN FREDAG 15. NOVEMBER KL. 21.30Så er det jo allerede på fredag, at uhyggen breder sig på Hesten, når [...]Read more