Med Glade Dage tager Teatret ved Sorte Hest hovedspring ned i det mest tragiske og det mest komiske i livet i selskab med Samuel Beckett. Winnie sidder fast i en gigantisk møgbunke og ingen ved hvorfor eller hvordan. Hun kan ingen vegne komme, og selvom hendes mand er lige i nærheden, hører han hende ikke, og svarer ikke når hun taler til ham. Når hun kalder på hjælp, falder han i søvn. Hendes situation er håbløs, og som tiden går, vokser og vokser møget om ørerne på hende.Alligevel holder hun sit humør oppe ved at gentage de daglige rutiner. Winnie sludrer, børster håret, kigger i sin kuffert, slår paraplyen op og ned, børster tænder. Winnie elsker, venter og håber.

LINK TIL SCENEN.DK