Dramatikeren, manuskriptforfatteren og forfatteren Peter Asmussen skriver grufuldt velplacerede replikker, der præcist indrammer det ulykkelige menneske og fremstiller det i alle dets nuancer af sort – uden af den grund at benævne ulykkeligheden direkte. Hans skrift kredser om det, der ikke kan beskrives: Længsels udstrakte hånd, der med en afvisnings skarphed med ét slag afskæres al næring og henfalder til den tomhed, den kom fra.
I romanen ”Det Der eR” fungerede en kompliceret kærlighedshistorie i DDR-tiden som indgang til både et portræt af en østtysk kvinde og til en lukket verden i Østblokken. I ”Og tilsidst går verden under” udspiller en række mere eller mindre dramatiske scener sig på den samme lysning ved en klippeskrænt, og således bliver lysningen den kulisse, hvorfra et menneskes liv bliver fortalt.
CV fra FORFATTERWEB