FLERE STEMMER – ROSALINDE MYNSTER OG TEATER TUGT GENTAGER SUCCESEN

 In Anmeldelser

Efter et totalt udsolgt arrangement tidligere på måneden gentager Teater Tugt nu succesen og åbner for en ny enestående aften i Litteraturselskabet ved Sorte Hest. Så nåede du det ikke første gang. har du nu chancen igen søndag d. 29. november 2020 kl. 17.00.

FLERE STEMMER er en aften med tekster af Irans bedst kendte og mest nyskabende poet Forough Farrokhzad. Publikum får mulighed for at dykke ned i Farrokhzads poetiske univers og høre et udvalg af digtene blive læst op både på originalsproget farsi ved den iranske skuespiller Mona Beigi og på dansk ved skuespiller Rosalinde Mynster. Digtene væves ind i et musikalsk univers komponeret af musikeren Ghazal, der arbejder i et krydsfelt mellem iransk og vestlig poptradition.

FLERE STEMMER d. 29. november er det andet arrangement i en reading-føljeton af teaterkollektivet Teater Tugt. Konceptet består i at bringe flere ikkevestlige tekster og performere ind på de danske scener samt at udfordre reading-formatets udtryk.

LÆS MERE HER

KØB BILLETTER HER

Søg

FOTOGRAF ROBIN SKJOLDBORGNAJA MARIE AIDT