LUE STØVELBÆK MODTAGER BELIEVE IN YOU-PRISEN 2021
Det var ikke kun Anette Støvelbæk, der blev hædret, da Lauritzen Fonden afholdt prisuddeling søndag den 19. september 2021. Hendes ældste søn Lue Støvelbæk var sørme også blandt prismodtagerne.
Lue modtog en såkaldt Believe in You-pris, som Lauritzen Fonden tildeler Danmarks største unge talenter, der har markeret sig på teater, film og tv med et godt potentiale, der er værd at satse på.
Lue fik fra priskomitéen følgende rosende ord:
”Det kan godt være, at Lue Støvelbæk trådte ind i branchen med et ophav og en familie som forpligter, et forventningspres og et godt netværk. Men han har dog fra første færd solidt været sin egen, grebet mulighederne og på egen stille vis løftet de opgaver han har fået.”
Alle på Hesten er rørende enige, og vi sender det største og hjerteligste tillykke til Lue, der jo ligesom sin mor er en del af det uofficielle ensemble på Teatret ved Sorte Hest – når han da ikke lige spiller Romeo på Vendsyssel Teater, som han gør i øjeblikket.
PS. Ud over vores egne Anette og Lue vil vi faktisk gerne have lov til at sige det største og hjerteligste tillykke til ALLE vinderne!
SE ALLE VINDERNE AF LAURITZEN-PRISEN 2021
Pressefoto: Carsten Lundager