SÆRFORESTILLING TIL STØTTE FOR KRIGSOFRENE I UKRAINE
I øjeblikket er Michael Moritzen som bekendt gæst på Teatret ved Sorte Hest med sin 40-års-jubilæumsforestilling JEG, MALVOLIO.
Fredag den 18. marts kl. 20.00 har skuespilleren besluttet at dedikere sig til en særforestilling, hvor billetindtægterne går ubeskåret til krigsofrene i Ukraine.
Billetter til støtteforestillingen af JEG, MALVOLIO på Teatret ved Sorte Hest fredag den 18. marts kan – ligesom almindelige billetter – købes på Teaterbilletter.dk. I forbindelse med forestillingen vil der desuden være mulighed for at yde yderligere støtte. På billetdisken vil der nemlig stå en af de høje hatte fra forestillingen MENS VI VENTER PÅ GODOT, og den skulle meget gerne blive fyldt med bidrag – MENS VI VENTER!
Michael Moritzen vil derudover selv være til stede efter forestillingen for at diskutere teatrets muligheder for at påvirke verdensordenen.