GODNATHISTORIER 8. JUNI KL. 21.00: DET ER SÅ DET NYE

 In Festival, For-omtaler

Line Knutzon er jo sådan en dramatiker, som skriver i en helt særlig tone af den absurde slags. Vi kan f.eks. nævne nyklassikeren DET ER SÅ DET NYE, som vi tidligere har spillet her på Hesten i hele to omgange med Morten Holst, Josephine Raahauge og Lars Knutzon i Maria Vinterbergs iscenesættelse.

Onsdag 8. juni kl. 21.00 er der chance for at opleve DET ER SÅ DET NYE igen i en skåret ind til benet-udgave, når de selvsamme skuespillere læser hele stykket op som godnathistorie.

I lejligheden hos Pysseren og Poul sker der ikke rigtig noget. Der er lidt smågniderier, lidt forsoning, lidt faste ritualer. Men helt inde i ejendommens rørsystem holder de små depressive buddhister til, når de ikke er indespærret i en lille blå æske. Samfundet udenfor er angstskabende og truende – og domineret af de magtfulde og ondskabsfulde nevøer, som forfølger viceværten hr. Pind pga. hans briller.

Vi stiller 50 siddepladser frem til publikum, og der er også mulighed for ståpladser, så det er sådan set bare om at møde op. Det er gratis, og vi byder på kaffe, te og lidt sødt oveni.

BEMÆRK: Denne dag begynder vi allerede kl. 21.00, og det varer ca. 60 min. Indgang fra Platanvej 31.

PS. Godnathistorier til nabolaget 2022 er en del af CPH STAGE og er muliggjort med støtte fra Nordea-fonden, Frederiksbergfonden og Københavns Scenekunstudvalg og Vesterbropuljen.

 

LÆS MERE HER

Foto: Robin Skjoldborg

Søg

Ellen Hillingsø. Foto: Robin SkjoldborgINDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG. Maria Stenz. Foto: Robin Skjoldborg