GODNATHISTORIER 9. JUNI 2022 KL. 21.00: DEN SKALDEDE SANGERINDE

 In Festival

Sætter den skaldede sangerinde stadig sit hår på samme måde?

Der er muligvis svar at hente torsdag 9. juni 2022 kl. 21.00, når der bliver fuldt hus på Hestens lille portscene til GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET.

Vi får nemlig besøg af så meget som seks skuespillere, der højtlæser Eugène Ionescos absurde klassiker DEN SKALDEDE SANGERINDE i fuld længde.

Vi har haft stykket på repertoiret et par gange før, men aldrig præcis med den hersens besætning: Steen Stig Lommer, Laura Bro, Lue Støvelbæk, Camilla Bendix, Paw Henriksen og Nadia Jasmin Nielsen.

Det kunne godt gå hen og blive lidt af en fest for maks. 50 siddende publikummer + eventuelt opretstående. Fri entré inkl. kaffe/te og chokolade (Bar Belle Epoque er også åben for køb, hvis man foretrækker at skylle absurditeterne ned med en fransk limonade eller lign.).

BEMÆRK: Denne torsdag er det altså allerede kl. 21.00, at man kan få sig en godnathistorie i den lokale aftenluft lige dér, hvor Vesterbro møder Frederiksberg. Indgang fra Platanvej. Varighed: ca. 1 time og 10 min.

PS. GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2022 er en del af CPH STAGE og gennemføres med velvillig støtte fra Nordea-fonden, Frederiksbergfonden, Københavns Scenekunstudvalg og Vesterbropuljen.

LÆS MERE HER

Foto: Robin Skjoldborg

Søg

INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG. Peter Oliver Hansen. Foto: Robin SkjoldborgSANDHED OG KONSEKVENS 2021. Tegning: Claus Seidel.