ALT UDSOLGT TIL BEAUVOIR RESTEN AF SPILLEPERIODEN

 In Ikke kategoriseret

Så er der atter en slags kaotiske tilstande på Hesten. Der er nemlig simpelthen sket det, at vores teatralske forelæsning BEAUVOIR mildest talt er gået hen og blevet udsolgt.

Det er den melding, vi må give vores kære publikum, når vi tænder de røde lygter i skumringen. Og vi er helt vildt glade og stolte over, at alle vores 88 pladser er besat aften efter aften – selvom vi jo samtidig er helt vildt kede af, at det desværre ikke er fysisk muligt at finde en stol til alle, der gerne vil ind på det lille teater.

Et enkelt staldtip (hvis man har mod på det): Man kan prøve at dukke op på teatret ca. 30 min. før forestillingens start, melde sig i kø til en eventuelt ledig plads og vente til lige før showtime. Så kan der måske, måske, måske være en slags chance for at komme ind, hvis folk der har købt billetter på forhånd alligevel ikke møder op. Men det er vel at mærke kun MÅSKE, for vi kan ikke garantere noget, så man skal være indstillet på muligvis at måtte gå hjem igen med uforrettet sag.

Det er stadig og fortsat og heldigvis Ellen Hillingsø og Sarah Boberg, som står på scenen i BEAUVOIR, der er baseret på ”Det andet køn, bind 1” af Simone de Beauvoir, © Gallimard. På dansk ved Karen Stougaard Hansen og Mette Olesen, Gyldendal. Forestillingen er støttet af William Demant Fonden.

LÆS MERE OM BEAUVOIR HER

Søg

Fine Spind nov 2022 - jan 2023INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG. Fra v: Maria Stenz, Camilla Bendix, Peter Oliver Hansen, Olivier Antunes. Foto: Robin Skjoldborg