GODNATHISTORIER 31. MAJ 2023 KL. 21.30: POE-SITTER

 In For-omtaler

Sidste år havde de skrevet en fin og følsom ode til ungdommen, og så sang de desuden et par sprøde svenske viser.

I år er Iben Hjejle og Signe Lindkvist gudskelov tilbage på GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET, når de live-optager en særudgave af deres populære podcast Sitter.

POE-SITTER, som de kalder det, går i æteren og aftenluften over Hesten onsdag 31. maj kl. 21.30. Præcist hvad det egentlig går ud på, skal vi ikke røbe endnu, men vi tør godt love, at det bliver eftertænksomt, selvironisk og frem for alt koloenormt sjovt.

Man gør muligvis klogt i at komme i god tid, hvis man vil være blandt de 50, der kan sidde ned på de dertil indrettede stole. Som altid er der gratis adgang inkl. te/kaffe og chokolade samt mulighed for at låne tæpper og paraplyer, hvis vejret kræver det. Andre forfriskninger kan købes i baren.

GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2023 realiseres med generøs støtte fra Frederiksberg Fonden, Københavns Scenekunstudvalg, Nordea-fonden og Vesterbropuljen.

 

Foto: Asger Mortensen

Søg

FOTOGRAF ROBIN SKJOLDBORGØstkyst Hustlers: FULD AF LØGN. Pladecover: Tobias Rosenberg