GODNATHISTORIER 30. MAJ 2023 KL. 21.00: ØSTKYST HUSTLERS

 In For-omtaler

Man kan vist roligt sige, at vi åbner årets GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET med en slags brag tirsdag 30. maj kl. 21.00.

På førstedagen får vi simpelthen besøg af selveste ØSTKYST HUSTLERS, som da lige giver en intimkoncert på Hestens lille portscene.

Vi taler ingen andre end Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H i bedste hustlerstil inklusive et firemandsband og nogle af deres allerstørste hits. Det bliver sprogligt ekvilibristisk og alt andet end for lidt i den lyse aften på parkeringspladsen.

Som altid er GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET gratis for publikum, og man kan ikke reservere plads, så det er nok en god ide at komme i lidt god tid. Og hvis man ikke lige når at kapre sig en stol, kan man altså sagtens stå op (eller hoppe og danse) undervejs.

Vi glæder os til at se jer tirsdag 30. maj kl. 21.00. BEMÆRK tidspunktet: Kl. 21.00!

Pladecover: Tobias Rosenberg

PS. Kæmpe TAK til Nordea-fondenFrederiksbergfonden, Københavns Scenekunstudvalg og Vesterbro Lokaludvalg, som har gjort det muligt at realisere GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2032.

Søg

POE-SITTER. Sigen Lindkvist og Iben Hjejle. Fotograf: Asger Mortensen.MENS VI VENTER PÅ GODOT 2024 - Mads Wille. Foto: Robin Skjoldborg