POLITIKEN CITERER MARIA VINTERBERGS OPRÅB FRA ISCENE
Nu følger Politiken trop og citerer teaterchef Maria Vinterbergs opråb fra iSCENE ovenpå aflysningen af 22 udsolgte spilledage på Edward Albees HVEM ER BANGE FOR VIRGINIA WOOLF?
Under overskriften “Skuespillers sygemelding har kastet teater ud i en kamp for overlevelse” citeres Maria bl.a. for følgende:
“Det er fuldstændig afgørende for mig, at dette opråb handler om teatrets skrøbelighed. De bevilgende myndigheder er ansvarlige for, at vi er så sårbare”
Politiken har desuden talt med direktør for Dansk Teater, Peter Mark Lundberg, som udtaler:
“Aflysninger på grund af sygdom er et stort dilemma. Og den problematik har altid været i branchen. Men nu er de små teatres økonomi blevet så spinkel, at de ikke kan dække tabet med deres egenkapital. Man har simpelthen ikke mulighed for at spare op”