ÅRETS ÆRES-HESTESTOL 2024 ER UDDELT TIL HESTENS FASTE PERSONALE

 In Nyheder, Personalet, Selskaberne

ÅRETS ÆRES-HESTESTOL 2024

Som nogle måske vil vide spillede vores magtdemonstrerende monolog FRK. MARGUERITE for sidste udsolgte gang i lørdags.

Skuespiller Sarah Boberg blev sendt af sted med så meget som tre taktfaste fremkaldelser, men inden hun nåede helt ud i garderoben, fik hun selskab på scenen. Det var ingen andre end teaterchef Maria Vinterberg, der troppede op for at uddele Årets Æres-Hestestol 2024 til Hestens faste personale:

MIKAEL JENSEN
Skræddersal, bar- og billetchef

THERESA BRO
Teatersekretær og produktionsleder

STINE BILLE OLANDER
Kommunikationsansvarlig, dramaturg og fundraiser

SOFUS SEAN BASSETT
Hustekniker og lysdesigner

JOSEPHINE GRANDFELDT LARSEN
Instruktørassistent, sufflør og rekvisitør

Der vankede både blomster og et personligt stole-certifikat til de fem dedikerede og kompetente Arbejdsheste, som ifølge Chefhoppens hyldesttale hver især er en ”kæmpe knag” på daglig basis. Og ikke at forglemme: verdens bedste kammerater.

Kæmpe tillykke med Årets Æres-Hestestol 2024. Kæmpe tak for turen til FRK. MARGUERITE. Kæmpe på gensyn, når vi igen har monolog på programmet med gæstespillet TIT ER JEG GLAD fra 24. april 2025.

Tak til afvikler Emma Bikhu Lørup for foto

Søg

FRK. MARGUERITE. På billedet: Sarah Boberg. Fotograf: Robin Skjoldborg