CV

KAMILLA WARGO BREKLING
FØDT: 1966
SCENEINSTRUKTØR

KONSULENT PÅ HVORFOR SNAKKER VI IKKE OM MIG? 2017

INSTRUKTØR PÅ INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG 2022 og 2023

Autodidakt instruktør, koreograf og dramatiker, der bevæger sig i et felt mellem, dans, teater og performance. Hendes udtryk er typisk meget fysisk med skuespillernes færdigheder og talent i centrum.

Har som instruktør stået bag en lang række anmelderroste teater- og danseforestillinger på de fleste etablerede scener både herhjemme og i udlandet, såsom Krig, Undskyld, Pis og Slut (Kanonhallen og Det Kongelige Teater + turné), Spørg de voksne og Griskhed (Teater Republique), Vores stemmer (Det Kongelige Teater + turné), Uledsaget og Kvinde kend din krop (Mungo Park) og Takt og Tone (Rialto Teatret/Nørrebro Teater).

Som dramatiker har hun bl.a. skrevet og udgivet værket Krig. Undskyld! Pis – en forestilling om mænd i dag: en trilogi på Forlaget Drama. Modtog i 2007 Årets Reumert som bedste instruktør for forestillingen Om et øjeblik og igen i 2011 i kategorien Årets store lille forestilling for Kvinde kend din krop.

Selv har hun sagt i et interview; ”Jeg arbejder altid med moderne civiliserede menneskers liv og problemstillinger, fordi jeg ikke selv kan forstå verden”.

Forestillingerne ‘Undskyld‘, ‘Pis‘ og ‘Slut‘ er udviklet i et tæt samarbejde med skuespillerne, og om arbejdsprocessen udtaler Kamilla: ”Skuespillerne stiller sig til rådighed for min formgivning. Jeg styrer processen med hård hånd, fra første spørgsmål til sidste punktum. Jeg former og kreerer spørgsmål så der allerede i selve spørgsmålet er et sprogligt greb, i en konstruktion der vil give en speciel drejning i svaret. Et manipuleret, koreograferet spørgsmål. Skuespillerne fortæller alt – frit – hvad de vil. Og jeg vender og drejer og former deres svar, så teksterne er formede af mig. Fra starten af processen ser det sådan her ud. Jeg vælger et tema til en forestilling. Og finder en slagkraftig titel. Derefter begynder jeg at skrive. Jeg tømmer mig selv – kan man sige – for egne oplevelser og tanker og observationer og ord. Derudover studerer jeg os – jeg glor og suger til mig af andre mennesker på gaden og i medierne. Lytter til og inspireres af hvad jeg høre folk sige. Jeg observerer tendenser og ser hvordan vi mennesker kæmper med livet og alt det nutiden forventer af os. Jeg skriver en masse spørgsmål ned, som jeg beder skuespillerne svare på. Jeg skriver også sætninger ned. En masse sætninger, som rummer en skævhed, en humor en tragikomik – de sætninger bruger jeg som “startsætninger” dvs. den første sætning skuespilleren siger i improvisationen/scenen. Det er mig der har hele ansvaret for teksten. Skuespillerne byder ind i mit sproglige tragikomiske tekstunivers. Og så skalter og valter jeg og former og fordrejer og sammensætter helt frit de ord de improviserer frem. Jeg er “diktator” og styrer processen med hård hånd, i et umiddelbart meget åbent arbejdsmiljø.”