FLYD RADIODRAMA-FESTIVAL
AUGUST 2014
OM ARRANGEMENTET:
FLYD – Festival for Lyddramatik
FLYD-festivalen skal finde sted i København fra torsdag den 21. til søndag den 24. august 2014, og radiodrama-produktionerne kunne høres på fire af de københavnske teatre, der hver lægger scenerum til et af festivalens dagprogrammer. På teaterscenerne iscenesættes lytninger i scenograferede rum, hvor publikum i fællesskab lytter til et stykke radiodramatik, enten i form af en art radiobiograf eller ved simultan lytning i hovedtelefoner. Den fælles lytning øger intensiteten i lytteoplevelsen og skaber et solidt fundament for fantasiens medskabende kraft hos publikum.
Festivalprogrammet er inddelt i ni hovedspor, der præsenterer kontemporære klassikere, ny-produktioner samt form- og genre-eksperimenter, som udfordrer lytteren og giver bud på fremtidens lytte-scenarier. Derudover arrangeres to produktionskonkurrencer for at tilskynde nye producenter til at udforske kunstformen. Konkurrencerne lanceres på CPH STAGE juni 2014.
LIVE! DRAMA
Live-opførelser af nationale og internationale radiodramaer. En live-opførelse af et stykke radiodramatik kan være en blotlægning af fiktionens skelet og idégrundlag, en pegen-på-sig-selv som fiktion eller en decideret iscenesættelse, der inddrager det auditive drama i en art interaktiv 3D. Førstnævnte greb kendetegner Kenn Mouritsen og Kristian Husteds ”Den endegyldige afskaffelse af guds dom”, mens sidstnævnte er karakteristisk for gruppen AKT 1’s kombination af audiodrama og sceneoptræden (Live, Kbh Musikteater, 2013).
Prisvinder – Det Gyldne Spor
Dansk radiodramatik har i mange år stået stærkt i Europa. Vi præsenterer en række danske ny-klassikere, som alle har vundet europæiske hørespilspriser, ”Underværket” 2005, Prix Europa 2006) manus Christian Lollike, instr. Daniel Wedel, ”Hullet” (2001, Radiospilprisen samme år), manus og instr. Jessica Nilsson, ”Brasilien” (2002, Prix Italia 2003) manus Kasper Hoff, instr. Tue Biering, ”Måvens og Peder i mediernes søgelys” (1998, juryens specialpris ved Prix Italia 1999) manus Line Knutzon, instr. Emmet Feigenberg ”Polterabend” (2001, Prix Europa 2002) manus og instr. Daniel Wedel og ”Pinden”(2000, Prix Italia samme år), manus Jens Blendstrup og Ole Kröll. Lytning af dramaerne følges af en talk med dramatikere og instruktører.
Prisvinder – Artist Talk er en sammenhængende serie, hvor de skabende kunstnere italesætter deres arbejde med den aktuelle radiodramaproduktion og genren som helhed.
Internationalt Radiodrama
Dansk og nordisk drama sættes i international kontekst med præsentation af toneangivende internationale radiodramaproduktioner fra hhv. broadcastere og uafhængige producenter. Tre produktioner fra 2013 viser spændvidden i dette spor: Robert Wilson’s live-radiospil ”Monsters of Grace II”, produceret af SWR og opført ved ARD Hörspieltage, Paul Plampers ”Der Kauf” (Deutches Hörspielpreis der ARD 2013) og den nytænkende undergrundsproduktion af Simon Kubat og Jonas Bolle ”Jahrestag auf Parkbank” (PINball-winner 2013).
Nyt Nordisk
De nationale radiostationer fra Sverige (SR), Norge (NRK), Island (RUV) og Danmark (DR) præsenterer radiodramaer, udvalgt blandt dette års ny-produktioner, finansieret af broadcasterne. Produktionernes titler hhv. dramatikere og instruktører vil først blive offentliggjort sidst i maj måned. De deltagende lande vil blive repræsenteret ved to af produktionens kunstnere, introducerer radiodramaet og deres arbejde med denne auditive genre.
DRAMARAMA – PAPER
Deltagere i konkurrencen indsender et manuskript-koncept bestående af én sides synopsis samt en udfoldet scene. På festivalen præsenteres de fem bedste manuskriptkoncepter, hvilket de nominerede deltagere skal pitche foran en jury, der efterfølgende giver feedback. Hver pitch-session er ca. 15-20 min. Herefter kåres konkurrencevinderen, der får en udviklingskontrakt med DR Radio Drama. Juryen sammensættes af RDN og består af radiodrama-kyndige dramatikere og instruktører.
DRAMARAMA – PIECE
Deltagere i konkurrencen indsender en radiodramaproduktion af max 7 minutters varighed. De fem bedste radiodramaproduktioner afspilles på festivalen som et stort lytte-event. En jury sammensat af RDN giver feedback til hver enkelt produktion efter fælleslytning, hvorefter de kårer en vinder.
Alle de deltagende produktioner kan høres første gang på festivalen Vildskud, 14.-17. August 2014.
Fælleslytning af alle DRAMARAMA – PIECE produktioner i Foyeren på Teater GROB, giver publikum mulighed for at lytte til alle deltagende produktioner før selve arrangementet.
De Uafhængige – Dansk
Danske radiodramaer fra uafhængige producenter, som udmærker sig ved deres eksperimenterende tilgang til radiodrama-genren. Tilgangen til kunstformen er meget forskellig fra producent til producent og på FLYD findes produktioner fra produktionshold, som arbejder forskelligt med kunstformen. Trine Damgaard arbejder improvisatorisk under produktionsforløbet og benytter sig udelukkende af plot og overordnet fiktionsramme, men uden egentlige replikker til skuespillerne, for at nærme sig en autencitet i stemme og spil. AKT1 arbejder for at styrke ny dansk dramatik og præsenterer med hver produktion en ny dansk dramatiker og leger med ordet og forestillingsevnens kraft.
NYHEDER //FLYD
- NYT LYSUDSTYR I DET NYE ÅR – BÆREDYGTIG FREMTID PÅ HESTENVi er ærlig talt ved at springe i luften af glæde. Teatret ved Sorte [...]Read more
- SIDSTE UDKALD FOR AT LÆGGE EN LILLE BID AF HESTEN UNDER TRÆETNu er der ikke længere så længe til, at Chefhoppen og Arbejdshestene [...]Read more
- TO MÅNEDER TIL PREMIEREN PÅ FRK. MARGUERITE MED SARAH BOBERGArbejdshestene er sådan nogle typer, der elsker forventningens glæde. [...]Read more