OM ARRANGEMENTET
Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Moestrup har sammen skrevet fællesbogen FRIT FLET. En kæmpestor kollage-bog om frihed, køn, latter, venskab, penge, magt, ensomhed, kærlighed og meget andet. Under pseudonymerne A, B og C har de komponeret tekster i mange forskellige genrer, bl.a. digte, dramatik, prosa, sange, lege, lister, breve og interviews. Line Knutzon, Naja Marie Aidt og Mette Moestrup fortæller om bogen og arbejdet med den, og læser op fra den.
Pressen har skrevet:
»Sprængfyldt af fine og skæve og udfordrende tekster, den er så absolut værd at bladre sig igennem«.
»Logbogen er en fest i skriften om hverdagen som fest, så fint og sjovt. Man ville så gerne være der«.Tue Andersen Nexø, Information
——————————————
»Bogen bør fremkalde kriblende lyst til at bladre og læse, om man er midaldrende heterokvinde, lesbisk pindsvin, mandlig kriger eller relativt cool mumificeret frøøre. Det er en rig, generøs, vigtig, helt og aldeles overdådig bog«.
»Et lystfyldt bladreværk«.
»Ordet »latter« er vigtigt og betegner noget, der har en beklagelig tendens til at være fraværende i den identitetspolitiske debat. Her, i fællesbogen, er latteren nærværende«.
»En vigtig og smittende klangbund af levet liv og kammeratlig erfaringsdeling«.
LILIAN MUNK RÖSING, Politiken, 5 hjerter
——————————————-
»Polemisk, poetisk og prangende med et frodigt miks af genrer. Meget frodigt«.
»Bogen er radikalt inkluderende«.
»Der er meget at komme efter i ’Frit flet’, læs og tænk selv«.
ERIK SVENDSEN, Jyllands-Postenn, 5 stjerner
—————————————-
»Et monumentalt og frugtbart kaos, der summer videre i læseren, når han efter 656 sider vikler sig ud af de tre forfatteres fletværk«.
Jørgen Johansen, Berlingske, 4 stjerner
—————————————
»Et overflødighedshorn af indfald og udfald«.
Lars Handesten, Kristeligt Dagblad
NYHEDER //FRIT FLET
- EN ENESTE MÅNED TIL PREMIEREN PÅ EDWARD ALBEES MESTERVÆRKSå er der sådan cirkus og lige præcis én måned til Hesten har premiere [...]Read more
- STEM PÅ GODNATHISTORIER SOM BYENS BEDSTE KULTUROPLEVELSE 2024Nu kan du stemme på GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET som BYENS BEDSTE [...]Read more
- NYT FRA HESTEN: JAKOB CEDERGREN OVERTAGER ROLLEN SOM GEORGEVi skulle hilse og sige, at der er taget hul på den nye teatersæson [...]Read more