VELKOMMEN TIL MENS VI VENTER PÅ GODOT
”Verden raser og skælver, vi summer geskæftigt og en smule ophidset indenfor Husets (red. teatrets) tykke mure.
En lille verden af bekymret uorden, flid, ømhed og dygtighed …
Vort erhverv bliver så besynderligt, når virkeligheden braser ind og massakrerer vores illusoriske lege”
Ingmar Bergman i Laterna Magica (1987)
Og på trods af krigene … Og på trods af det hele … Og alligevel … Og med god grund … står fem skuespillere klar på én af Københavns mindste scener.
Klar til at boltre sig i en af teaterhistoriens helt store sværvægtere.
Klar til at tage livtag med den absurde teatertraditions vildeste mesterværk af Samuel Beckett.
Beckett stiller de store spørgsmål.
Han svarer ikke.
Han starter dialogen.
Fordi det før, nu og i fremtiden er nødvendigt at diskutere og debattere det vanskelige ved at finde mening i en verden, der er underkastet uophørlig og ubønhørlig forandring. En verden, hvor mennesket er tvunget til at navigere i den ubarmhjertige fornyelses- og ødelæggelsesproces, der foregår, mens tiden veksler. Erkendelsen af timelighed og forgængelighed.
Samuel Becketts univers er mørke og lys, larm og stilhed, gru og forsoning, tvivl, tragik, humor, indsigt og udsigt. Han spidsbelaster sine karakterer med død og ødelæggelse og lader dem terrorisere sig igennem livskampen uden nåde. Alt det vi kender, fordi vi er mennesker …
Lad os for en stund give plads til det beckettske sprog, hans tankespind, hans poetiske indsigt, humor og brutalitet.
Kærlig hilsen og med ønsket om en god aften
Maria Vinterberg
Teaterchef
PS: Bare en lille nøgle til fortolkningen … :
Beckett: “If by Godot I had meant God I would have said God, and not Godot”
SAMUEL BECKETT
(1906-89)
Den irsk-franske forfatter og dramatiker Samuel Beckett anses for at være en af de vigtigste modernistiske forfattere i det 20. århundrede.
Efter at være født og opvokset i Irland bosatte han sig i 1937 i Frankrig, hvor han levede resten af sit liv og skrev sine hovedværker, som spænder over både drama, romaner, noveller, digte og kortprosa inden for den absurde tradition. Selvom hans modersmål var engelsk, udfordrede han sig selv ved også at skrive på det tillærte sprog fransk, og han oversatte mange af sine egne værker frem og tilbage mellem de to sprog.
I 1953 fik Beckett sit internationale gennembrud med MENS VI VENTER PÅ GODOT, som efter urpremieren blev opført 400 gange på Théâtre de Babylone i Paris og siden har gået sin sejrsgang på alverdens scener. Til Becketts mest kendte skuespil hører også Slutspil, Glade dage og Krapps sidste bånd, og af hans romaner kan nævnes Murphy, Watt, trilogien: Molloy, Malone dør og Den Unævnelige samt hans sidste tekst i romanlængde Hvordan det er.
Becketts værker er oversat til mere end 20 forskellige sprog, og i 1969 modtog han Nobelprisen i litteratur.
ABSURD TEATER
De absurde dramatikeres dialog er generelt skræmmende præcis, poetisk og fuld af kulsort humor.
De portrætterer en verden, hvor mennesker forsøger at navigere i den ubarmhjertige ødelæggelsesproces, der foregår, mens de forsøger at erkende timelighed og forgængelighed og giver os på fornemste vis et indblik i menneskets dybeste natur, når det udsættes for optimalt pres.
Absurdisterne portrætterer som regel mennesker, der stilles overfor fundamentale valg i enkle, grundlæggende situationer i tilværelsen. Personerne konfronteres med ventetiden mellem fødsel og opgøret med den visse død. På den anden side konfronteres publikum med konkrete projektioner af vores dybeste frygt og angst, som de fleste kun har følt vagt og halvt ubevidst.
Den absurde tradition er kendetegnet ved, at man ikke stiller direkte spørgsmål, ikke påtvinger tilskueren nogen dramatiseret morale, ikke fremsætter nogen speciel hån. Man konkluderer aldrig på egne udsagn. Dramatikerne stiller de store spørgsmål. Men de svarer ikke.
Hvis man tør slippe taget og springe på hovedet ind i det absurde mørke og lys, venter der en chance for at udforske det vanskelige ved at finde mening i en verden, der er underkastet uophørlig forandring. Der venter en verden, hvor der hersker mørke og lys og larm og stilhed og gru og forsoning og tvivl og tragik og humor og uhygge og visdom og meningsløshed og overbærenhed og brutalitet og godt og ondt. Den absurde mikstur giver indsigt og udsigt.
UDDRAG AF ESSAY OM MARCEL PROUST
Af Samuel Beckett (1930)
”Vane er den magt, der lænker hunden til sit bræk. At trække vejret er en vane. Livet er en vane. Eller rettere sagt, livet er en række vaner, eftersom individet er en række individer …
Vanen er således et genetisk udtryk for de talløse kontrakter, der er sluttet mellem de talløse subjekter, som udgør individet, og deres talløse korrelative objekter. De overgangsperioder, som skiller de på hinanden følgende tilpasninger … udgør de farlige zoner i individets liv, faretruende, usikre, smertefulde, mystiske og frugtbare, når for et øjeblik kedsomheden ved at leve bliver erstattet af lidelsen ved at være til.”
Lidelsen ved at være til: frit spil for enhver evne. På grund af den skadelige hang til vane lammes vor opmærksomhed, bedøves den af erkendelsens tjenestepiger, hvis samarbejde ikke er ubetinget livsvigtigt”
CV’ER
NICOLAS BRO
Estragon
Nicolas Bro (f. 1972) er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1998 og har siden markeret sig i et utal af forskellige roller. Bl.a. på tv og film i Rejseholdet, Forbrydelsen II, Rembrandt, De grønne slagtere, Kongekabale, Adams æbler, Antboy I-III, 1864, Kollision, Retfærdighedens ryttere, Riget Exodus, Kagefabrikken samt Voksne mennesker, som indbragte ham en Bodil for bedste mandlige birolle. Yderligere har han modtaget en Bodil for sin hovedrolle i Offscreen samt to Robert-priser for sine biroller i hhv. Spies & Glistrup og Mænd & høns. Sideløbende har man kunnet opleve ham på teaterscener som Østre Gasværk Teater, Aveny-T, Grønnegårds Teatret, Mungo Park, Betty Nansen Teatret samt Det Kongelige Teater, hvor hans hovedroller i henh. Faust og Hamlet er blevet belønnet med Årets Reumert. På Teatret ved Sorte Hest har han tidligere medvirket i Mens vi venter på Godot, og senest kunne han ses i Alice på Betty Nansen Teatret (2023). Nicolas Bro er desuden dramatiker og har bl.a. skrevet Natsværmer, Guddommeliggørelsen af den laveste fællesnævner og Stolthed er kolossal til Mammutteatret samt Himmelstormerne til Østre Gasværk Teater.
MADS WILLE
Vladimir
Skuespiller og tidligere teaterchef Mads Wille (f. 1971) er uddannet fra Skuespillerskolen ved Aarhus Teater 1998. Debuterede samme år i Shopping and Fucking på CaféTeatret og har siden medvirket i en lang række forestillinger på de københavnske scener. Bl.a. Røverne, Fyrværkerimesterens datter og Vintersolhverv på Det Kongelige Teater, Den dobbelte troløshed, Lige for lige og Misantropen på Grønnegårds Teatret samt Enetime og Mens vi venter på Godot på Teatret ved Sorte Hest. På tv er han landskendt for rollen som Grev Ditmar i alle sæsoner af Badehotellet, og på film har man bl.a. kunnet opleve ham i Drabet, Eksperimentet, Hvidsten Gruppen, Der kommer en dag og Dronningen. 2002-08 var han en del af ledelsen af det teatret PLAN-B, og 2008-16 var han sammen med Simon K. Boberg chef for Husets Teater, hvor han også selv stod på scenen i forestillinger som En smule stilhed før stormen, Greenboy og Gud taler ud.
STEEN STIG LOMMER
Pozzo
Steen Stig Lommer (f. 1960) er uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole 1984 og har medvirket i et hav af forestillinger på landets teatre, heriblandt Den skaldede sangerinde og Mens vi venter på Godot på Teatret ved Sorte Hest, Den gerrige og Misantropen på Det Kongelige Teater, Ingen møder nogen, Udsøgt smerte og I Love Dick på Husets Teater samt Ansigtet mod væggen og Under is på CaféTeatret, hvoraf sidstnævnte indbragte ham Teaterpokalen i 2009. Siden 2003 har han desuden været chef for Grønnegårds Teatret, hvor han også har stået på scenen i bl.a. De lystige koner i Windsor, Jeppe på bjerget, Don Ranudo og senest Den gerrige. Har derudover medvirket i en lang række tv-serier som Edderkoppen, Krøniken, Ørnen, Mercur og julekalenderne Pyrus – Alletiders nisse, Pagten og Julestjerner samt i film som Mennesker bliver spist, Drømmen, Kapgang og senest De forbandede år I og II.
LUE STØVELBÆK
Lucky
Lue Støvelbæk (f. 1995) er uddannet fra Den Danske Scenekunstskole Odense 2019. Medvirkede i Torben Toben på Teatret ved Sorte Hest, Skybrud på Odense Teater og Tre søstre på Teater Momentum, inden han fik sin professionelle debut i den Reumertbelønnede ungdomsforestilling Skam 3 på Aveny-T. Siden har han stået på scenen i forestillinger som Stormene, Romeo og Julie og Nordenfjords på Vendsyssel Teater, Til ungdommen på Teater V og turné (Reumertvinder for Årets Ungdomsforestilling 2022), Dynastiet på Teater Katapult samt Den store brand på Teatret Svalegangen. På film har man kunnet opleve ham i De forbandede år I og II, og på tv har han medvirket i serier som The Rain, Herrens veje, Badehotellet og Fars drenge. Modtog en Reumert Talentpris i 2020 og Lauritzen Fondens Believe in You-pris i 2021.
OLGA MATTHIESEN
Drengen
Olga Matthiesen (f. 2006) går i 2. g på Aurehøj Gymnasium.
På Teatret ved Sorte Hest har hun tidligere medvirket i Mens vi venter på Godot i 2020 og 2022.
MARIA VINTERBERG
Iscenesætter
Sceneinstruktør og teaterchef Maria Vinterberg (f. 1966) har stået i mesterlære hos blandt andre Sam Besekow og debuterede som instruktør med forestillingen En verdensomsejling under bordet på CaféTeatret i 1996. Siden 2012 har hun siddet i chefstolen på Teatret ved Sorte Hest, hvor hun værner om de absurde klassikere; stærkt illustreret af hendes iscenesættelser af Samuel Becketts Mens vi venter på Godot, Slutspil og Glade Dage, Eugène Ionescos Den skaldede sangerinde og Enetime samt Line Knutzons Torben Toben og Det er så det nye. Senest har hun iscenesat Harold Pinters Bedrag på Folketeatret og Alting er noget 2.0 på Teatret ved Sorte Hest. Derudover har hun instrueret talrige forestillinger på adskillige andre danske scener, heriblandt Bellevue Teatret, hvor hun stod bag Brødrene Lund Madsens trilogi Mr. Nice Guy, Enden er nær og Gæster fra Rødby. Er bl.a. blevet hædret med Årets Reumert 2021 samt Foreningen Danske Teaterjournalisters pris Teaterkatten 2020 for sin iscenesættelse af Mens vi venter på Godot på Teatret ved Sorte Hest.
MARIANNE NILSSON
Scenograf
Marianne Nilsson (f. 1963) er en af Danmarks mest erfarne scenografer. Hun er uddannet fra Statens Teaterskole 1992 og har skabt en lang række scenografier på større og mindre scener i både Danmark, Sverige, Rusland og Norge. Marianne Nilssons stil er enkel og funktionel med en egen fantasifuld poesi, der får hendes design til at skille sig ud og skabe levende fortællinger. I hendes stemningsfulde rammer får ord og handlinger et visuelt med- og modspil, der løfter det essentielle. Det gælder, hvad enten hun arbejder på store eller små scener, med rum eller kostumer. På Teatret ved Sorte Hest har hun tidligere bl.a. været scenograf på forestillingerne Stolene, Rundt på gulvet, Slutspil, Glade dage, Old Times, Det er så det nye, Alting er noget, Enetime, Torben Toben, Mens vi venter på Godot, Sandhed og konsekvens, Beauvoir samt Alting er noget 2.0. Modtog Årets Reumert i 1999 for scenografien til Snart kommer tiden på Dr. Dantes Aveny og har efterfølgende været nomineret flere gange.
EN ATTENDANT GODOT
DE SAMUEL BECKETT
Medvirkende:
Nicolas Bro
Mads Wille
Steen Stig Lommer
Lue Støvelbæk
Olga Matthiesen
Iscenesætter: Maria Vinterberg
Scenograf: Marianne Nilsson
Lysdesign: Lasse Svarre Christiansen
Skræddersal: Mikael Jensen
Dramatiker: Samuel Beckett
Oversætter: Klaus Rifbjerg
Teaterforlag: Nordiska APS – København
Producent: Teatret ved Sorte Hest
Teaterchef: Maria Vinterberg
Bar- og billetchef: Mikael Jensen
Hustekniker: Sofus Sean Bassett
Teknisk afvikler: Angelique Giroir
Instruktørassistent, rekvisitør og sufflør: Josephine Grandfeldt Larsen
Praktikant: Signe Montin
Fotograf: Robin Skjoldborg
Grafiker: Mike Tylak
Bogholder: Birgitte Hoppe
Kommunikationspraktikant: Pernille Kragh
Kommunikationsansvarlig, dramaturg og fundraiser: Stine Bille Olander
Forhuspersonale:
Asger Birkegård Jensen, Bertram Svarre Carlson, Dagmar Richter Lassen, Josephine Grandfeldt Larsen, Laurits Schmidt Eriksen, Lykke Grønkjær Hansen, Martha Maria Matthiesen
Teatrets bestyrelse:
María Muñiz Auken (forperson), Anette Støvelbæk, Jens Thomas Levin, Peter Normann
Tak til:
Leah Stryhn Petersen
En særlig tak til:
Nanna og Ida Vinterberg, Folke, Oona og Hubert, Tilde Maja Fredriksen, Helle Hertz, Jimmy Richter
MENS VI VENTER PÅ GODOT 2024 er realiseret med generøs støtte fra:
Københavns Scenekunstudvalg
