STØTTEARRANGEMENT FOR KUSSESUMPEN
23. FEBRUAR 2019
KL. 20.00
I august 2017 havde forestillingen KUSSESUMPEN ur-premiere på Teatret ved Sorte Hest. KUSSESUMPEN fik en del omtale, og Monna Dithmer fra Politiken skrev da også »Det koger og bobler i ’Kussesumpen’ af humor, lyster, kvindehørm og tabubelagte pinagtigheder, der end ikke tages op i venindesnakken, men som nu væltes ud på scenen – inklusive skedeprutter.« om forestillingen og kvitterede med 4 hjerter.
Man kan vist roligt sige, at KUSSESUMPEN er blevet en større succes end nogen nogensinde havde turde drømme om. Der er dog et men… Et men, der måske kan være svært helt at forstå og piv-svært at acceptere. Succes og økonomi går ikke hånd-i-hånd!
For eftersom KUSSESUMPEN har været – og stadigvæk er, et gæstespil her på Hesten skal de også selv stå for økonomien, herunder lønninger og diverse produktionsomkostninger såsom PR, scenografi, rekvisitter, kostumer osv. Og penge, dem har der ikke været mange er. Kussesumpen har stort set ikke fået bevilget nogle fondsmidler hverken før eller nu. Det er træls for dem, og kan rent ud sagt tage glæden fra de aller gladeste teatersjæle.
Derfor har vi lånt vores foyer ud til dem den 23. februar 2019 fra kl. 20.00 og til ud på natten, så de kan afholde et støttearrangement, som de forhåbentlig kan tjene lidt penge på. Kvinderne fra Kussesumpen har lovet, at der vil være et line up af seje mennesker, der skal diskutere, læse højt og måske spille og synge lidt, og at vi i hvert fald også skal danse og drikke kulørte drinks!
Vi, fra Hestens side, vil på det kraftigste opfordre til, at man kigger forbi! Det koster 100 kr. og kan indbetales via Kussesumpens kickstarterkampagne, som du kan finde HER
NYHEDER // KUSSESUMPEN
- CPHCULTURE HAR NOMINERET CPH TEATER 2023-24Sørme om ikke anmelderbloggen CPHCULTURE har offentliggjort sine [...]Read more
- NYHEDSBREV – JUNI 2024: GOD SOMMER FRA HESTEN OG PÅ GENSYNSom vores netop udsendte nyhedsbrev rapporterer om, er Hesten mildest [...]Read more
- SÆSON 2024-25: KIRSTEN OLESEN GÅR ROMAN EFTER I SØMMENEDet skal ikke være nogen hemmelighed, at vi simpelthen elsker at have [...]Read more