FYSISK USTABIL
12. – 16. december 2017
Man-fre kl. 20, lør kl. 17
OM FORESTILLINGEN
– når tre kvinder farer vild i forestillingen om at være i balance med sig selv.
Hvad stiller kvinden op, der har læst alle mindfulness-bøgerne, men som ikke kan mærke en skid af det indeni – og som ender med at sidde og stresse på yogamåtten? Hvad gør hende, der er vant til at opnå de mål, hun sætter sig for, undtagen en graviditet – som desperat forsøger at se overskudsagtig ud, mens hun sidder og stikker sit underliv med hormoner? Og hvordan kan det være, at hende, som udadtil har det hele, har så lavt et selvværd indadtil – hvorfor føler hun, at hun går i ét med baggrunden, når alle sidder og tænker, at hun åbenlyst skiller sig ud?
‘Fysisk Ustabil‘ introducerer en helt ny form for fysisk teater, når tre kvindelige artister flyver højt og falder dybt i deres livsfortællinger: Ærlige, komiske, kontrastfyldte, selvironiske, upassende, rørende og vedrørende tanker fra en moderne kvindes hverdag formidles gennem avanceret krops-artisteri (akrobatik, dans & yoga) og voice-over-stemmer. Scenegulve
Glansbillederne og fotofiltrene falmer unægteligt og synes umulige at male uden skrøbelige, urkomiske og barske penselstrøg af hudafskrabninger, bid i græsset, kognitive kolbøtter, forfejlede forsøg, tragikomiske trin og fucked up flikflak, som man egentlig desperat havde forsøgt at overlade til backstage-området.
Det gør ondt at miste balancen. Men hvem ved – måske det faktisk ender med at føles helt befriende. At mindreværd kan blive mere værd.
MEDVIRKENDE
Artister:
Pole-artist & fysisk skuespiller Camilla Marienhof, danser Anna Kinoshita & akrobat Christel Stjernebjerg
Idé, instruktion & manus: Christel Klan Stjernebjerg
Kostumer & scenografi: Mira Vinzents & Christel Stjernebjerg
Lys, lyd & manager: Linette Stamp
Lysdesigner: Jakob Holst
Fotograf: Jonas Drotner Mouritsen
KØB BILLETTER HER
OMTALER
ANMELDELSER
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ SCENEKANTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ DEN 4. VÆG
“Fysisk ustabile er nok det sidste, de tre damer i Christel Stjernebjergs nye crazy og meget fysiske danseforestilling er. De er absolut kapable; trekløveret over 30″…”De mestrer alle moderne dans, yoga og akrobatik i en imponerende blanding”…”Det er begavet, intellektuelt og befriende, at kunstnerne kan tage pis på sig selv, men forestillingen rører for alvor, når ironien smides over bord på det lille bådteater.”
-Pia Stilling, Kulturtid, ⭐️⭐️⭐️⭐️
“Vi griner af alle deres herlige påfund og mystiske indfald. Vi imponeres over deres kropslige evner i de fysiske udfoldelser, der er mere end dygtigt udførte, i en flot koreografi og med en underholdende og tilsvarende lydside”…”Som publikum forundres jeg over, at jeg på en time og et kvarter, med få midler, føres ind i disse tre kvinders liv og deres kamp for at være i deres samtid. Jeg kan varmt anbefale at gå ind og se dette inciterende teaterstykke, og giver det 5 store kongekroner.”
-Bente Harriet Bagger, Kulturkongen, 5 kongekroner
“Jeres fortællinger sidder stadig fast og sender igen og igen kuldegysninger og mange tanker gennem mig. I ramte mig simpelthen lige på kornet – alle tre. Tak.”
-Jette Aagaard, publikum
“Det var en helt fantastisk oplevelse! Rørende, ærlig, intens og sjov. At få sådanne fortællinger nærværende, levende, kropsliggjort… wauw! Tak fordi I deler – og tak for oplevelsen. Synes den er død relevant for min generation, måske også næste? Udover det, så var det smukt med smukt på fra hårspids til tåspids. Vær sød at fortsætte.”
-Lene N. Fruensgaard, publikum
“Kuldegysninger, grin så tårerne trillede ned af kinderne, og til slut en kæmpe stor klump, af gråd i halsen. TUSIND tak for den fedeste forestilling. SYND at nogle er gået glip af denne fantastiske forestilling.”
-Karina Visholm Andersen, publikum
“Så genialt, hudløst ærligt, humoristisk og relatérbart.”
-Rasmus Fristed Jensen, publikum
NYHEDER // FYSISK USTABIL
- NYT LYSUDSTYR I DET NYE ÅR – BÆREDYGTIG FREMTID PÅ HESTENVi er ærlig talt ved at springe i luften af glæde. Teatret ved Sorte [...]Read more
- SIDSTE UDKALD FOR AT LÆGGE EN LILLE BID AF HESTEN UNDER TRÆETNu er der ikke længere så længe til, at Chefhoppen og Arbejdshestene [...]Read more
- TO MÅNEDER TIL PREMIEREN PÅ FRK. MARGUERITE MED SARAH BOBERGArbejdshestene er sådan nogle typer, der elsker forventningens glæde. [...]Read more
TIL PRESSEN
Anvendelse af vores fotos skal ske i forbindelse med omtale af forestillingen, og fotografens/grafikerens navn bedes anvendes ved brug. Fotograf: Jonas Mouritzen
TIL SKOLERNE
Vi har lavet en række skolematerialer til FYSISK USTABIL, som kan downloades og bruges før og efter forestillingen.
Download skolemateriale
(skolemateriale uploades snarest)