GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET
Gratis scenekunst under åben himmel
7. – 10. + 14. – 17. juni 2022
Tir-fre kl. 21.30
OM GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET
For tredje forår i træk byder Teatret ved Sorte Hest på gratis scenekunst helt tæt på under åben himmel.
Otte aftener i juni opstiller vi 50 stole til publikum udenfor på vores parkeringsplads ved Platanvej 31. Når tusmørket sænker sig, slår vi portene op til vores lille teaterkontor, og hokus pokus skaber vi en magisk intimscene med kulørte lamper. Her vil forskellige skuespillere eller sangere eller musikere eller forfattere optræde med en godnathistorie eller et par godnatsange i den lyse sommeraften. Vi tør godt love, at det bliver en skøn blanding af teatertekster, skønlitteratur, musikalske indslag m.v. Programmet er i støbeskeen og vil snarest muligt fremgå her på siden.
Publikum sidder under den åbne himmel med masser af frisk (københavnsk) luft, og vi uddeler varme plaider til de forfrosne og vandtætte paraplyer i tilfælde af regn. Vi brygger varm kaffe og te til lejligheden, og der vil også være små chokolader til søde tænder.
Der er fri entré, og man kan ikke reservere plads – bare duk op (men kom gerne i god tid).
Varighed: Ca. 30 min.
EN NY TRADITION PÅ HESTEN
Da coronakrisen første gang lukkede Danmark ned i foråret 2020 blev vores savn efter det levende teater og det levende publikum så stort, at vi blev nødt til at opfinde et nyt og COVID-19-venligt tiltag på Hesten. Det blev til ni aftener i maj 2020 med en ny form for udendørs liveoptræden til stor begejstring for hundeluftere og andet lokalt godtfolk på aftentur i nabolaget, dér hvor Vesterbro møder Frederiksberg.
Det gratis tilbud om original scenekunst helt tæt på under åben himmel blev et kæmpe tilløbsstykke, og da vi gentog succesen i 2021 lagde endnu flere publikummer vejen forbi. Det gav os blod på tanden for at starte en tradition, og vi glæder os til at byde på flere GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET i juni 2022.
GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2022 ER STØTTET AF:
PROGRAM
Foto: Lars Terkelsen
Tirsdag 7. juni 2022 kl. 21.30
DAN TURÈLL + HALDAN E LIVE
Mads Wille, Halfdan E, Søren Siegumfeldt og Lars Terkelsen
i uddrag af koncertforestillingen Telefon til afdøde
med Dan Turèlls udødelige digte
Foto: Robin Skjoldborg
Onsdag 8. juni 2022 kl. 21.00
OBS! Kl. 21.00
DET ER SÅ DET NYE
Morten Holst, Josephine Raahauge og Lars Knutzon
læser stykket DET ER SÅ DET NYE
af Line Knutzon
Torsdag 9. juni 2022 kl. 21.00
OBS! Kl. 21.00
DEN SKALDEDE SANGERINDE
Steen Stig Lommer, Laura Bro, Lue Støvelbæk,
Camilla Bendix, Paw Henriksen og Nadia Jasmin Nielsen
læser DEN SKALDEDE SANGERINDE af Eugène Ionesco
Foto: Robin Skjoldborg
Fredag 10. juni 2022 kl. 21.30
ALTING ER NOGET 2.0
Sarah Boberg og Anette Støvelbæk
læser uddrag af forestillingen ALTING ER NOGET 2.0
med tekster af Naja Marie Aidt
ALTING ER NOGET 2.0 får premiere på Teatret ved Sorte Hest 18. februar 2023
Foto: Robin Skjoldborg
Tirsdag 14. juni 2022 kl. 21.30
BEAUVOIR FOR BEGYNDERE
Ellen Hillingsø og Sarah Boberg
introducerer Simone de Beauvoir
og hendes tekstunivers
Tak til Forlaget Albert
Forestillingen BEAUVOIR får urpremiere på Teatret ved Sorte Hest 22. oktober 2022
Foto: Robin Skjoldborg
Onsdag 15. juni 2022 kl. 21.30
INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG
Smagsprøver på en hidtil uhørt kabaret med
Maria Stenz, Camilla Bendix
Peter Oliver Hansen og Olivier Antunes
INDEN VI DØR SYNGER VI EN SANG får premiere på Teatret ved Sorte Hest 25. august 2022
Foto: Asger Mortensen
Torsdag 16. juni 2022 kl. 21.30
POE-SITTER
Iben Hjejle og Signe Lindkvist
læser fine og følsomme godnattekster
og synger a cappella-sang
Foto: Kasper Bach
Fredag 17. juni 2022 kl. 21.30
MIT NAVN ER KEITH
Poet og radiovært Keith Thomas Lohse læser uddrag
af sin nye digtsamling MIT NAVN ER KEITH
MIT NAVN ER KEITH udkommer på Forlaget Frederikke Lett 22. juni 2022
NYHEDER // GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET – 2022
- TILLYKKE TIL LUE STØVELBÆK MED LEGATET FRA GEORG PHILIPPS FONDSørme om ikke der atter faldt et legat af til en af de særlige [...]Read more
- SELVESTE SARAH BOBERG SPILLER FRK. MARGUERITE FRA 15. FEBRUAR 2025Det kræver sin skuespiller at medvirke i en monolog, hvor man som [...]Read more
- NYHEDSBREV DECEMBER: GLÆDELIG HESTEJUL OG GODT NYT TEATERÅRDet’ sørme. Det’ sandt. Det’ cember. I anledning af den søde juletid [...]Read more
TIL PRESSEN
Anvendelse af vores fotos skal ske i forbindelse med omtale af forestillingerne, og fotografens/grafikerens navn skal anvendes ved brug.