GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET
Gratis scenekunst under åben himmel
4. juni 2024 kl. 20.00
5. – 6. juni 2024 kl. 21.00
10. – 14. juni 2024 kl. 21.00
OM GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET
For femte forår i træk planlægger Teatret ved Sorte Hest at invitere på gratis scenekunst helt tæt på under åben himmel.
Konceptet er enkelt: 8 aftener i juni opstiller vi 50 stole til publikum udenfor på vores parkeringsplads ved Platanvej 31. Når tusmørket sænker sig, slår vi portene op til vores lille teaterkontor og skaber en magisk intimscene med stemningsfulde lamper. Her vil forskellige skuespillere eller sangere eller musikere eller forfattere optræde med en godnathistorie eller et par godnatsange i den lyse aften. Vi tør godt love en skøn kurateret blanding af teatertekster, skønlitteratur, musikalske indslag m.v. Programmet er i støbeskeen, og vil snarest muligt fremgå her på siden.
Publikum sidder under den åbne himmel med masser af frisk (københavnsk) luft, og vi udlåner varme plaider til de forfrosne og vandtætte paraplyer i tilfælde af regn. Vi brygger varm kaffe og te til lejligheden, og der vil også være små chokolader til søde tænder. Andre forfriskninger kan købes i baren.
Der er fri entré, og man kan ikke reservere plads – bare duk op (men kom gerne i god tid).
Varighed: Ca. 30 min.
OBS! 4. og 11. juni varighed ca. 60 min.
EN TRADITION PÅ HESTEN
I kølvandet på coronakrisens første nedlukning af Danmark i foråret 2020 startede vi en ny tradition på Teatret ved Sorte Hest. Når vi ikke kunne lukke publikum ind i teatret, måtte vi jo rykke teatret ud til publikum, og GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET blev født. I maj 2020 præsenterede vi ni aftener med en ny form for udendørs liveoptræden til stor begejstring for hundeluftere og andet lokalt godtfolk på aftentur i nabolaget, dér hvor Vesterbro møder Frederiksberg.
Det gratis tilbud om original scenekunst helt tæt på under åben himmel blev et kæmpe tilløbsstykke, og gav os blod på tanden for at starte en tradition. Vi gentog derfor succesen i 2021, 2022 og 2023, hvor endnu flere publikummer lagde vejen forbi, og nu byder vi på flere GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET i foråret 2024.
GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET 2024 ER STØTTET AF:
PROGRAM
Tirsdag 4. JUNI 2024 KL. 20.00
OBS! KL. 20.00
HESTE-PANELET
– med mig som Ofelia
Paneldebat om karakteren Ofelia fra Shakespeares Hamlet.
Skuespiller Susse Wold læser uddrag af Hamlet,
og paneldeltagerne endevender Ofelias tilstand.
Paneldeltagere: Mikkel Wold, Vibeke Windeløv, Selma Sunniva,
Peter Lund Madsen og Lars Mikkelsen
Moderator: Frederikke Ingemann
Onsdag 5. juni 2024 kl. 21.00
GODNATTEKSTER
Sarah Boberg og Lars Mikkelsen
læser Charles Bukowski
Oplæsning af udvalgte tekster af Charles Bukowski.
Oversat af Jesper Lohmann.
Torsdag 6. juni 2024 kl. 21.00
ØSTKYST HUSTLERS
Intimkoncert med
Nikolaj Peyk, Bossy Bo og Jazzy H
+ band: Nikolaj Teinvig (guitar), Henrik SP Schou Poulsen (bas),
Carsten Jul (keyboard), Jesper Mortensen (trommer)
Mandag 10. juni 2024 kl. 21.00
EKSPEDIENTERNE
Tilde Maja Fredriksen og Mikkel Arndt
læser Line Knutzon
Oplæsning af hele stykket Ekspedienterne af Line Knutzon.
Line Knutzon læser selv regibemærkningerne.
Tirsdag 11. juni 2024 kl. 21.00
DELIRIUM FOR TO
Ellen Hillingsø og Michael Moritzen
læser Eugène Ionesco
Oplæsning af hele Eugène Ionescos stykke
Delirium for to (Délire à deux, 1962)
Varighed: ca. 60 min.
Torsdag 13. juni 2024 kl. 21.00
OBS! IN ENGLISH
GODDESSES & MONSTERS
Vivienne McKee gives a fresh and funny look
at Greek Mythology seen from
a female point of view
Fredag 14. juni 2024 kl. 21.00
COWBOY-BINGO
Spil bingo med Anette Støvelbæk
og Steen Stig Lommer og vind
lokale præmier
NYHEDER // GODNATHISTORIER TIL NABOLAGET – 2024
- TILLYKKE TIL LUE STØVELBÆK MED LEGATET FRA GEORG PHILIPPS FONDSørme om ikke der atter faldt et legat af til en af de særlige [...]Read more
- SELVESTE SARAH BOBERG SPILLER FRK. MARGUERITE FRA 15. FEBRUAR 2025Det kræver sin skuespiller at medvirke i en monolog, hvor man som [...]Read more
- NYHEDSBREV DECEMBER: GLÆDELIG HESTEJUL OG GODT NYT TEATERÅRDet’ sørme. Det’ sandt. Det’ cember. I anledning af den søde juletid [...]Read more