FORESTILLINGEN ER AFLYST PÅ GRUND AF SYGDOM

Mandag 17. maj 2021


GÆSTESPILLET THE FEMALE GAZE AF ALIAS TEATERPRODUKTION OG UPPERCUT DANSETEATER ER BEKLAGELIGVIS AFLYST PÅ GRUND AF SYGDOM.

VI KONTAKTER ALLE, DER HAR KØBT BILLET TIL FORESTILLINGEN HURTIGST MULIGT. KØBTE BILLETTER REFUNDERES. VI ARBEJDER PÅ HØJTRYK, SÅ ALLE FÅR BESKED ASAP. VI BEKLAGER ULEJLIGHEDEN OG HÅBER PÅ FORSTÅELSE FOR SITUATIONEN.

MVH. THE FEMALE GAZE-TEAMET OG TEATRET VED SORTE HEST

ALIAS TEATERPRODUKTION

præsenterer

THE FEMALE GAZE

AFLYST PGA. SYGDOM
19.-29. maj 2021
Man-fre kl. 20, lør kl. 17

OM FORESTILLINGEN

LINE ser på LINE. 

Men tør LINE overhovedet se på sig selv?

Og hvis hun gør, hvad ser hun?

Dyk med ind i LINEs hav af selvbilleder, når skuespiller Line Bie Rosenstjerne og danser Stephanie Thomasen giver krop og ord til Kvinden – LINE.

En sanselig, rå og humoristisk rejse ind i Kvinden – LINE som desperat forsøger at finde sig selv, men konstant er fanget i egne selvbilleder som prinsessen uden numsehul, offerrollen i stikkende sweater, mande-nedlæggeren i tårnhøje stiletter eller rengøringsrobotten. Et sted midt mellem kultur og natur går hun hvileløst rundt søgende efter sig selv.

THE FEMALE GAZE er en sammensmeltning af fotografi, dramatik, installation, dans og lyd.

THE FEMALE GAZE er en kunststafet, som er skabt løbende gennem sæson 2019/20 af forskellige kvindelige kunstnere.

THE FEMALE GAZE belyser kvinden set af kvinder.

THE FEMALE GAZE bryder grænser mellem kunstarter og skaber dialog på tværs.

Se mere på aliasteaterproduktion.dk

GRATIS AFTERTALKS

Efter hver forestilling inviterer THE FEMALE GAZE til gratis aftertalk med skuespiller Line Bie Rosenstjerne og danser Stephanie Thomasen. De fortæller om deres kunstneriske arbejde med det kvindelige blik og om arbejdsprocessen med at lave en kunststafet. Der vil være mulighed for at stille spørgsmål. Publikum der ønsker at deltage i aftertalken bedes blive siddende i salen, når forestillingen er slut.

Varighed: 30 min.

Under CPH STAGE vil der desuden være tilknyttet særlige events til TIL FEMALE GAZE

27. – 29. maj 2021:
Pop up-boghandelen DEN FEMINISTISKE BOGHANDEL kan besøges i foyeren på Teatret ved Sorte Hest før og efter forestillingen.

 27. maj 2021:
Leder af litteraturfestivalen NORD Gro Frank Rasmussen indleder forestillingen med en introduktion om kvindelitteraturen lige nu og i historisk perspektiv.

29. maj 2021:
Kvinde- og Manderoller sat under lup i scenekunsten. Supermand eller farmand – prinsesse eller stiletklædt mandenedlægger? Hvem er vi i 2021?

Efter THE FEMALE GAZE lørdag 29. maj inviteres til samtale om køn og scenekunst med medvirkende fra forestillingerne THE FEMALE GAZE og NOGET OM ANTIHELTE, som begge kan ses under CPH STAGE. De medvirkende fortæller om at undersøge kønsroller scenisk, om at bruge kunst i kønsdebatten og om at skabe dialog gennem scenekunst.

Moderator: CPH STAGE
Medvirkende: Line Bie Rosenstjerne, Stephanie Thomasen, Jens Andersen, Thomas Guldberg og Moqi Trolin (instruktør)

Varighed: 45 min.

SKUESPIL
LINE BIE ROSENSTJERNE

DANS OG KOREOGRAFI
STEPHANIE THOMASEN

Fotografi: Karoline Lieberkind
Tekster: Anna Bro, Line Mørkeby og Mette Heeno
Installation: Nadia Nabil
Lyd: Lise Dres og SØS Gunver Ryberg
Iscenesættelse frame#2 og frame#4: Line Paulsen
Kunstnerisk konsulent: Johanne Dal-Lewkovitch
Dramaturgisk konsulent: Betina Rex
Lysdesign: Anne Kathrine Helsted
Lyddesign: Solvej K. Christiansen
Producent: Alias Teaterproduktion

THE FEMALE GAZE er skabt af Alias Teaterproduktion i samarbejde med Uppercut Danseteaters kunstneriske leder og koreograf Stephanie Thomasen

THE FEMALE GAZE er støttet af:
Bikubenfonden
Augustinus Fonden
Beckett-Fonden
Wilhelm Hansen Fonden
Koda Dramatik
Nørrebro lokaludvalg
København Scenekunstudvalg

SE TEASER

SE TRAILER

ANMELDELSER


”Orgasmeramte kaniner, lig der venter, stor fotokunst og prinsesser uden numsehuller – THE FEMALE GAZE er kønspolitisk scenekunst der rykker”
SCENEBLOG

 


”Et af de fineste aspekter i forestillingen er den kropslige tilstedeværelse. Kvindekroppen er i forestillingen ikke et seksualiseret objekt, men er i stedet blævrende, svedende og klodset, mens den stavrer rundt på alt for høje hæle. Det er en forfriskende repræsentation af min krop, min venindes krop og alle andre kvindelige kroppe, som de fleste kan spejle sig i”
SCENEKANTEN

 


”Forestillingen The Female Gaze er et rigtig godt eksempel på, når kunsten tager ansvar for større samfundstematikker. Her mødes vi af power-duoen skuespiller Line Bie Rosenstjerne og koreograf og danser Stephanie Thomasen, der med humor og selvironi graver dybt i kønsstereotyperne. Begge med et mod og en kant, der klæder både emnet og forestillingen” 

UNGT TEATERBLOD

 

“Men ligesom en gastronomisk oplevelse, der til at starte med kan virke fremmedartet og sær, men som efterlader en dejlig eftersmag, bliver jeg langsomt tryg ved de skamløse scenarier, som Thomasen og Rosenstjerne udsætter publikum for”
DEN 4. VÆG

NYHEDER // THE FEMALE GAZE – 2021

TIL PRESSEN

Anvendelse af vores fotos skal ske i forbindelse med omtale af forestillingen, og fotografens/grafikerens navn skal anvendes ved brug.

FOTOGRAF: KAROLINE LIEBERKIND

DOWNLOAD PRESSEMEDDELELSE HER

TIL SKOLERNE

ÅRSKORT

ÅRSKORT

Søg